Frokost i ødemarken

Denne weekend har vi været på tur i ødemarken. Formålet med weekend var et komme ud at gå Tongariro Crossing, der er en 18,5 km lang gåtur gennem bjerge, vulkankratere og lavland.
Inden turen stoppede vi i Taupo, både for at sidde ved søen og nyde udsigten over bjergene, der ventede på os, men også for at handle udstyr til turen. En sådan tur kræver naturligvis, at udstyret er i orden, så i vi kørte i The Warehouse, New Zealands svar på Bilka, og supplerede vores udstyr (man ville nok sige gear, hvis man var rigtig bjergbestiger - allerede der, er jeg afsløret) med 40 krones-bukser, og en uundværlig kasket.
Turen startede ved foden af Mt. Ngauruhoe, som ses på billedet og jo, det er det bjerg, som efter lige at have været igennem lidt computerredigering er bedre kendt som Mt. Doom fra Ringenes Herre. Dagen igennem tog man også sig selv i lige at kigge ud af øjenkrogen for at tjekke om Gollum fulgte i hælene på en, for landskabet var som taget ud af filmen.
Dagens første og værste stigning var op af den såkaldte ’Devils Staircase’, der også gav sig udslag i, at Tine og jeg blev sat af hovedfeltet. Moralen var dog høj hos forfølgergruppen (ikke noget med bagtrop!), og hverken sne eller vand slog os ud – vi havde jo udstyret i orden med både huer og kasketter. Turen gav mig dog et nyt syn på bl.a. min rygsæk, hvor jeg fandt ud af, hvorfor det er smart, at den kan spændes fast med mange forskellige snore og der var også steder på turen, hvor jeg måtte indrømme, at vandrestave ville have været smarte!
Efter at have vandret igennem et vulkankrater (billedet ovenfor) og diskuteret hvorfor bunden her, i modsætning til omgivelserne, ikke var frosset, indtog vi vores lette frokost ved ’Blue Lake’, der var frosset til. Vi konkluderede hurtigt, at dette var det mest øde sted, at vi nogensinde havde spist frokost og måske også i det hele taget været.
Turen var flot, men vi havde mange skyer og når jeg ser billedet nedenfor, der er taget i morges, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan udsigten mon er, når der ikke er skyer, men der er jo ikke andet for, at jeg må pakke 40 krones-bukserne og kasketten ned, investere i nogle vandrestave og en flybillet til New Zealand og prøve det en anden gang.