torsdag den 6. september 2007

Hvad Aucklands baghave gemmer…

Det går stadig trængt med at få installeret internet, vi har nu fået et case-nummer hos Telecom, så det er da et fremskridt. Sagen udvikler sig dag for dag – muligvis gør jeg det til emnet for et indlæg senere, for det er en sag, med mange interessante detaljer… Det manglende internet gør også, at det går lidt trægt med at få opdateret bloggen, men jeg forsøger at gøre det ind i mellem.

Nu er det snart weekend for os igen, men sidste weekend tog vi ud til vestkysten, hvor der ca. 40 min. kørsel fra Auckland ligger en regnskov. Det er meget specielt, at man kan køre så kort fra storbyen og så være ude i virkelig NATUR. Billederne (som blot er et lille udsnit af de rigtig mange vi fik taget!) beskriver det vist bedre end jeg er i stand til.

Søndag var vi på tur til Waiheke – en ø, der ligger lige ud for Auckland. Igen overraskende, hvor kort man skal væk fra Auckland for at komme væk fra storbyens larm. På Waiheke var vi på en vandretur – vi kom pludselig på en tur for advanced trampers. Billedet viser de tre meget advance trampers, der klarede turen uden varige men.


Ingen kommentarer: