torsdag den 1. november 2007

Vi har stemt!

En kort opdatering for at berolige resten af Danmark: vi har nu fået afgivet vores stemmer, så folketingsvalget kan ikke gå helt galt. Vi havde ellers opgivet at få stemt, da vi havde undersøgt mulighederne på internettet og fejlagtigt konkluderet, at vi ikke kunne stemme, men en nærmere undersøgelse afslørede, at vi havde mulighed for det.

Stemmeafgivelsen foregik ved, at vi besøgte Generalkonsulatet, der ligger i Manukau, nærmere bestemt Howick, der bestemt udgør den pænere del af Manukau. Generalkonsulen (der også hed Niels og var fra Værløse) bænkede os omkring bordet (med Dannebro) og vi fik derefter lov én for én at gå udenfor og afgive vores stemme - det skal jo være hemmeligt valg.

Generalkonsulen (det lyder altså bedre end Niels:-)) fortalte, at han forventede, at omkring 20 danskere ville afgive deres stemme fra hans konsulat, så vi udgjorde jo også en pæn del af stemmerne fra Auckland. Servicen var også noget bedre end man er vant til fra valgstederne i Danmark; det var personlig vejledning og ingen køer eller ventetid - konsulatet var tvært imod ekstra åbent for os.

Stemmerne bliver sendt til Danmark på mandag, og det er sandsynligt, at det dette valg bliver stemmerne fra New Zealand, der bliver udslagsgivende:-)

Ingen kommentarer: